Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E t Æ v e n ty r i K lo s te re t. 5 7
i Hemmeligheden; det gjorde hun, og inden Sol
gik ned, kjendtes den af alle Stiftsdamerne und-
tagen Frøken Liljencron; hun tik mærkelig nok
først Dagen efter Nys om Sagernes Stilling. Hvor-
dan hun optog Efterretningen vides ikke; hun
skrev paa sin Dør: »Frøken von Liljencron tager
ikke mod noget Besøg,« og lukkede sig inde.
Der sad hun i tre Dage som en truende Tordensky
paa de unges klare Himmel.
Hvordan det nu var eller ikke var, saa in-
teresserede samtlige gamle Frøkener sig for det
unge Par. Det var maaske den Omstændighed,
at Forbindelsen var sluttet paa Klosterets Grund,
der forsonede dem med Mesalliancen, i alt Fald
viste de sig meget elskværdige mod Kjæreste-
folkene, og Frøken Jentzen saa med synlig Til-
fredshed sig og sin Slægtning som Centrum for
de »fødtes« Opmærksomhed.
De gamle Damer levede i denne Tid deres
Ungdom om igjen. Naturligvis rummede Klosteret
en Skare forgjemte Længsler og Haab, og alle
Minderne blomstrede op igjen i de aldrende Frøke-
ners Hjærter. En og anden vissen Kose, et og
andet falmet Cotillonsbaand blev taget frem og
deres Historie fortalt i fortrolige Timer. »Husker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
