Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 4 D e n h a n e lsk e d e o g d en h a n æ g ted e.
somt mod hverandre og dukkede sig mellem de
lyngdækte Hedebakker, der lukkede for Udsigten.
Tæt op til Havens anden Side laa den kullede Kirke.
Det var, kort sagt, en Præstegaard i en af
Jyllands Hedeegne. Sved og Penge havde det kostet
at skabe denne Oase i -Ørkenen, men det var intet
Under, at det saa noget forfaldent ud; thi Præstens
Kone var dod for otte Aar siden, og selv var han
i sit Studerekammer, naar han ikke netop stod paa
Prædikestolen.
Men loft Jert Hoved, I stolte Koser, og bryst
Jer ikke for meget, I overmodige Mælkebøtter!
Horer I ikke en Lyd, som ikke i mange Aar har
gjenlydt i Haven? Jo, det er min Tro et Skuffe-
jærn, som hastig farer frem og tilbage over Gangen!
Hvem kan vel den dumdristige være, som har
Mod til at give sig i Lag med dette Herkules-
arbeide? Det er Præstens Plejeson, den unge Land-
maaler Hans Knudsen. Han har hængt sin Frakke
paa en Gren og skuffer uforsagt med sine store,
arbejdsvante Hænder. Glæd Jer, I stolte Koser,
og duk Jer, I overmodige Mælkebøtter! Den Mand
plejer ikke at tage sig noget paa uden at fore det
til Ende.
Dog selv Hans Knudsen kan blive træt, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
