Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D e n h a n e lsk e d e o g d en h a n æ g te d e . 39
En lykkelig Barndom liavde han tilbragt i
Præstegaarden, Gertrud var den Gang en lille Tns,
men Amalie og han vare lige gamle. Ikke desto
mindre saa han med grænselos Ærbødighed og
Beundring op til sin Legesøster, og den lille, blege
Pige, der tog mod hans Riddertjeneste som en
Dronning, holdt vel ogsaa paa sin Yis ogsaa af
ham. De to legede Mand og Kone, og ingen Ægte-
viv har havt en lydigere og føjeligere Mage end
hun. Da han var konfirmeret, rejste han til Kjoben-
havn, og for fjorten Dage siden var han kommen
hjem som en dygtig Landmaaler.
Men i den lange Mellemtid havde han ikke
glemt sin Barndomsveninde. Kun én Gang havde
han set hende — den Gang, de begravede Præste-
konen; de faa Ferier, han ellers havde gjæstet
Præstegaarden, var hun altid i Besog andet Steds.
Men naar Præstekonen skrev, var der gjærne et
Par Ord fra hende, og da Moderen var død, be-
sørgede hun alene Korrespondencen. Hvert Brev
henrykte ham , skjont der var mangt og meget,
han ikke forstod. Hans Plejemoder endte altid
sine Breve med en gammeldags Formaning om at
gaa flittig i Kirke og passe sine Ting. Det for-
stod han, og den brave Kone havde saa vist ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
