Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D e n h a n e lsk e d e o g d en h a n æ g te d e . 9 3
skikkelige Folk sov paa deres grønne -Øre. Jens
kunde forlæile en brillant Historie om, hvordan
det sidste værdige Par en mørk Aftenstund efter
forskjellige Gjenvordigheder havde fundet derhen,
ledede ved Lyset fra deres Sjælehyrdes Studerekam-
mer. Det var da intet Under, at Hegnet var brudt
ned, mente Hans; men det gjorde ham bitterlig ondt,
naar han tænkte paa, at denne gamle Alle, der
saa gjæstfrit havde skygget over den halve Menig-
heds Lykke, maaske skulde blive Vidne til hans
egen Kjærligheds Forlis.
Han gravede Hænderne dybere ned i Lommerne
og rynkede Panden i en betænkelig Grad, men det
hjalp altsammen ikke noget. Raadvild saa han op
ad Gangen og fik Gje paa en lys Skikkelse, der kom
ned imod ham med en Bog i Haanden. Det var
Amalie, og den unge Landmaaler besluttede, at nu
skulde hans Skæbne afgjøres. Øjeblikket var gun-
stigt, thi Kapellanen var netop paa en Embedsrejse.
Hans Knudsen rettede sig altsaa, trak Hænderne
op af Lommerne og gik hende i Møde.
»God Morgen, Hans!«
Han tog sin Straahat af, noget, han aldrig
vilde falde paa at gjøre overfor Gertrud. De
satte sig paa en Bænk, og han busede lige ud med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
