Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 8 D e n h a n e lsk e d e o g d en h a n æ g ted e.
ham til at klare sit eget Forhold til Præstens
Datter. Saaledes naaede hun sin Hensigt. At hun
tillige sørgede for at bringe sin forsmaaede Til-
beder Trøst, undlod hun ikke at notere hos sig
selv; om det blev noteret andre Steder, er vel
tvivlsomt.
Kapellanen traskede altsaa ud i Heden; der
kunde han sikrest træffe den, han søgte, og der
vilde jo ogsaa være god Lejlighed til en fortrolig
Samtale. Han kjendte som alle Landsbyens Folk
den Bakke, Hans Knudsen havde valgt til sin
Grubleplads, og derhen styrede han sine Fjed. Hans
var der. Med Haand under Kind stirrede han
hen for sig og blev ikke Kapellanen vaer, før han
følte en Haand paa sin Skulder.
»God Dag, Knudsen!c
»God Dag,« svarede Hans tvært. Men da den
uvelkomne Gjæst satte sig i Lyngen ved hans Side
og til en Begyndelse rømmede sig gjentagne Gange,
sprang han op og løb sin Vej i fuldt Trav. Den
værdige Præstemand rettede paa Brillerne og saa
forbauset efter Landmaaleren, der snart forsvandt
bag en Bakkekam uden saa meget som at se sig
tilbage.
»Hvad Pokker gaar der af ham!« udbrød han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
