Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D e n h a n e ls k e d e o g d e n h a n æ g te d e . 1 0 1
Men Hans Knudsen gik lige hjem til sin Fader
og udoste sit Hjærte for ham* en Fortrolighed, der
i allerhøjeste Grad forbavsede den Gamle.
Skolelæreren rog en Tid lang i Tavshed sin
Pibe. Endelig skubbede han Huen til Side, kløede
sig i Hovedet og saa fra Siden af hen til Sønnen
med et fiffigt Blik.
»Hor, ved Du hvad Hans! Prøv det med
Gjertrud!«
»Aa, Fader!«
»Ja — tænk nu alligevel over det. Hun vil
passe meget bedre for Dig end den anden, og det
vil dog alle Tider give Dig Anseelse, om Du kan
faa en af Præstens Døtre.«
Hans svarede ikke, men efter en Pause vedblev
den Gamle:
»Følg mit Raad, Hans, og hæng bare i! Det
ene Pigebarn er saamæn lige saa godt som det
andet, og hvad disse to speeialiter anbelanger, saa
maa jeg gjentage, at Gjertrud passer langt bedre
for Dig end Amalie. Hun kan tage fat i Huset,
og det vil Din Kone blive nødt til. Desforuden er
hun da et mere livligt og fornøjeligt Fruentimmer
end den anden og ikke nær saa udspekuleret.«
»Ja, men jeg har nu tænkt, hun skulde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
