Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 0 4 D e n h a n e lsk e d e o g d e n h a n æ g te d e .
Jeg kunde bruge den Skjønheds Magt,
Som Gud i Din duftende Kalk har lagt,
Til ham at vinde igjen maaske —
Maaske! ’
Men i den sidste Tid var det rigtignok blevet
anderledes. Hans havde ogsaa begyndt at grub-
lisere; han gik al Tid alene ud i Heden, han vilde
aldrig mere synge — nej, han lignede rigtignok
slet ikke mere sig selv! Amalie vidste naturligvis,
hvad der var i Vejen, hende havde han jo al Tid
haft saa stor Fortrolighed til, medens h u n af
dem begge to blev behandlet som et ufornuftigt
Barn. Men del er man dog virkelig ikke, naar
man gaar i sit nittende Aar, og nu vilde hun
vide, hvad der var sket! Som en Stormvind flnj
hun ned til Amalie og fik da langt om længe
fuld Besked.
Men den Aften gik det underligt til i Præste-
gaarden; Bordet blev dækket en hel Time senere
end sædvanlig, og Kapellanens to bindkogte Æg
blev aldeles glemte. Det kom vel sagtens af, at
den attenaarige Husmoder længe sad oppe paa sit
Kvistkammer med Hænderne foldede i Skjndet og
stirrede ind i Aftensolen, der kyssede hendes friske
Mund, inden den forsvandt bag Bakkerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
