Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 E n E x e k u tio n .
»Hvorfor sagde Du mig ikke det i Tide?«
udbred hun bedrøvet. »Jeg har jo alt det Guld-
stads fra mine Pigedage, det maa dog være mange
Penge værd.«
Han saa lidt forlegen til hende, men sagde
ikke noget. Siden forstod hun den Forvirring,
der havde malet sig paa hans Ansigt. Da Nøden
drev hende, tog hun sin Tilflugt til Skrinet med
de røde Æsker: de vare alle tomme.
»Kunde Du ike faa den Plads paa Kontoret?«
Han rystede paa Hovedet.
»Jeg gider ikke slide mig op for den usle
Løn. Der kommer nok noget bedre! Desuden kan
jeg tydelig forestille mig Din Broders spottende
Ansigt, naar jeg meldte mig som den forlorne
Søn.«
Hun svarede ikke, og han blev siddende en
Stund endnu og kradsede sine Negle.
»Lidt har vi da ogsaa at staa imod med«,
bemærkede han gabende.
Kort efter gik han ud, og hun satte sig hen
til Vinduet for at se efter ham. Hans Klæder
begyndte at blive slidte og sad yderst skjødesløst;
men Silkehatten var blank afstrøgen, de lyse Glacé-
handsker uden Plet eller Lyde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
