Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Det var den høie, hede Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg løfted den. En Skorpe sprød,
Som under mine Hænders Tryk
I fine, løse Sandskorn flød,
Gav efter, viste mig et Been,
En Hofte, nydelig, skjøndt Steen,
Og alabasterbleg en Ryg
Med — hvad jeg høistforundret saae –
To sammenlagte Vinger paa,
To lange, fine, spæde, smaa.
Og da jeg pusted Sandet væk,
Som skjulte Nakken, skued ret
Omridsene af Hovedet,
De sælsomklare Ansigtstræk –
Mit Hjerte slog: vel var det Steen,
En Barneskabning; men saa reen,
Saa levende har ingen Haand
Af Marmor meislet Skjønhed ud.
Det var et Liv, det var en Aand,
Som gjennemtrængtes her af Steen.
En pludselig Idee jeg fik,
Det var mig tydeligt, som sagt,
Det faldt som Skjæl fra mine Blik:
Det var ei Steen, ved Konstens Bliv
Vakt til et koldt, udvortes Liv –
Nei, nei! det er en Petrefact,
Forstening, Litholith – o Gud!
Men fra en længstforsvunden Tid,
En Old, guddommelig og blid,
Da endnu Himlens Afkom hang
I Palmetræerne og sang
Og vugged sig paa Liliens Stængel
Ja, det er en forstenet Engel!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
