Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Thorvaldsens Hjemkomst - Det Egentlige - Til Baronesse Rosenørn-Lehn paa hendes Fødselsdag 1839
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var det Sande, som vil ud med Sproget,
Det ubevidste Skjønne, der, om længe
Uændset holdt tilbage, dog tilsidst udbryder.
Den 28de September 1838.
Yndig er Ourebygaard i Sommerens blussende Skjønhed,
Med den glindsende Fjord, Marker og Skov ved sin Fod;
Fagert det hvide Slot sig hyller i kjølende Skygger,
Som for Solen en Mø grønt i det flagrende Slør;
Reisende komme, at see de duftende Roser og Ranker,
Gangenes sirlige Bugt, Skjønheds og Roligheds Hjem;
Alle beundre den Haand, der ordned den landlige Rigdom
Og i Naturens Skjød sysled med lykkelig Konst;
Skibene seile forbi den skovrige Kyst, og med Stoltbed
Vaier det danske Flag: her er der hjemligt og godt!
Alle, hvadenten de kom i Pragtvogn, fulgt af en Støvsky,
Eller paa vandrende Fod, støttet til Betlerens Stav —
Alle forlade dig, Ourebygaard, med Tak og med Glæde,
Ønskende Lykke og Held over det gjæstfrie Tag.
Men ved Vintertid, naar Solen kaster tungsindigt
Enkelte Blik — som nu — over den knagende Iis,
Ingen Sommerfugl mere omflagrer de buskede Volde,
Skoven mangler sit Løv, Marken sit bølgende Ax —
Siig, hvad kalder idag den festlige Skare til Slottet,
Som var Naturen paany vaagnet til Blomstring og Liv?
Stille du smiler og hvisker i Øret den fremmede Spørger:
Vid, i mit Indre er, Sommer og Vinter, en Flor —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
