Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Baron Henrik Christian Rosenørn-Lehn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For nogen god og gavnlig virksomhed
Hvor har man raabt forgjæves paa hans Navn?
Høithædret i sin Kreds, som af sin Konge,
Henbaaren til sit Hvilested af Mænd,
Der søle meer hans tunge Savn, end Vægten
Af Kisten med hans dødelige Rester;
Begrædt, lovpriist og æret til det Sidste –
Det er hans lykkelige Eftermæle.
Og dog hans mindste Roes. Vi, som har kjendt ham,
Hans Mildhed, hans beskedne Nøisomhed,
Hans bramfri Sjæl, hans rene, ædle Villie,
Hans elskelige Væsens hele Skjønhed,
Hans Kjærlighed til Hustru, Børn – til Alle,
Der engang vandt hans Hjerte, til enhver
Nødlidende, i hvem han saae en Broder;
Hans ægte Frihedssind – ja han var Sandheds
Og derfor Friheds inderlige Ven,
Kun Hykleriets stolte Avindsmand –
Vi kunne vidne det, vi saae det selv,
Vi vide, hvilken sjelden Ven vi tabte.
Den gyldne Nøgle, Kongen ham betroede,
Var intet tomt Symbol – ham kunde man
Betroe sig til med Tryghed; paa hans Bryst
Var Ridderkorset ingen Ironie,
Thi bagved slog det ridderligste Hjerte
Hvor er en Røst, der kan benægte det?
Hans Sind var adeligt, hans Mod var mandigt,
Hans blanke Skjold var uden mindste Plet;
Og stred han ei med Vaaben, han har stridt
Med Sjælens Kræfter en langvarig Strid,
Den Strid, som det Forkrænkelige kjæmper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
