Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Efter Beranger: Fordømte Vaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1^6
fordømte Naar.
Fra Vindvet saae jeg hen til hendes,
Saa længe Vintren vared nys;
Vi elskede nden at kjendes,
I Lusten krydsedes vore Kys.
Igjennem disse Oviste glade
Vi stirred til hinanden hen;
Men du gjengiver Træet Blade,
Fordømte Vaar! er du alt der igjen?
Nu dine Skygger sor mig skjule
Den Lysets engel, huld og blid,
Som jeg har seet til sultne Fugle
At ^aste Koru ved Iuletid.
Hun kaldte dem, og deres Hoppen
Var elskovsvinket sor en Ven.
O sagre Træ med Snee med Toppen! ^
Fordømte Vaar! er du alt der igjen?
Var ikke dn, saa saae jeg hende
Berede sig til Nattens Ro
Og srisk, som vi Aurora kjende,
At løste tidlig sit Rideau^.
endnu hver Asten kunde snkkes:
Min skjønne Stjerne synker hen,
Hun slumrer ind, og Lampen slukkes.
Fordømte Vaar! er du alt der igjen?
Ieg beder om en Vinter, Guder!
O, at jeg hørte muntre Knald
As Haglen paa de blanke Ruder
Og saae de hvide Sneesogs Fald!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
