Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Efter oprindelig østerlandske Digte - Af Alcoranen, 1—2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334^
Og Halen prægtig,
Stoltelig skred den,
Men tabte Veien,
I Vandet gled den.
Og neppe sluppen
As denne Iammer,
Den gaaer paa Gløder
Og ind i Flammer.
Forbrændt og saaret
Den brat sig vender
Mod Tjørnebuskens
Hvasseste Tænder.
Forskrækket den flygter
Og raaber med Klage:
„Hoved! jeg træder
Atter tilbage." —
Skal vi ei Skjændsel
Og Uheld døie,
Foran maa skride
Det kloge Øie.
2.
Den gode Gjerning er ikke nok,
et venligt Ord maa følge med;
Vredladen Tunge gjør Gaven fuur,
Om den forresten er nok saa sød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
