Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tillæg - Mahmud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356^
en Slave visted sra hans Pande
Guldvingede Inseeters Sværme;
en anden stænked Ambra^Vande,
For Solen holdt en tredie Skjerme.
Han bladed i Firdussis Skrister,
Nær var han slumret ind omsider ^
Dog pludselig han Farve skister,
Og Haanden hen mod Dolken glider.
„Hvad," raaber han, „hvad seer mit Øie?
en ukjendt Skabning hid sig vover?
Mon soran Slottets gyldne Fløie
Min kongelige Livvagt sover?
Dog, nærm dig kun! Ieg seer, du vender
Dig logrende imod din Herre:
Armodens Blik i dig jeg kjender
Og vil dig ei Adgangen spærre."
en sattig Mand, pjaltet og stødet,
Faldt ham tilsode med sin Klage
Og bad om Hjelp, som han behø^ed,
Den Forurettede og Svage.
„As dine Hoffolk,^ lød hans Stemme,
„O store Hersker! maa du vide,
Indsinder sig hos mig derhjemme
en ung Person ved Nattetide.
Mig kaster han med Haan paa Døren;
Min Kone, skjøn som Maanens Straale,
ei sinder Tid at undslye, sørend
Hun maa hans Kys øg Favntag taale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
