Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tillæg - Mahmud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342^
„Træd varsomt, Konge, gjennem Døren!
Den er saa lav. Her er mit Kammer;
Det var saa luunt, saa roligt, sørend —"
„Ti", byder Kongen, „med din Iammer!
See dette dragne Sværd! det pleier
At gjøre syldest, hvor det kommer;
Lad ham ei glæde sig ved Seier,
I Natten nærmer sig hans Dommer!"
en Lampe brændte kun ^ den slukker
Kong Mahmud selv, og med sin Klinge
I Mørket kuu eet Hug han hugger,
Og Niddinghovedet maa springe.
„Nu bring mig Lys," han raaber, „haster,
At jeg kan see, hvem jeg har sældet!"
Ved Synet han paa Knæ sig kaster,
As Tak til Himlen overvældet.
Derpaa han lader Vand sig bringe
Og sætter Karret slu^ til Munden
Og kan saa lidt sin Tørst betvinge,
At heelt han tømmer det til Bunden.
„Vel maa du dig til Steen sorvandle,"
Kong Mahmud taler nu til Manden,
„At du har seet mig saadan handle
Og drikke, som en Hest as Spanden.
Men du maa vide, siden sidste
Besøg har jeg ei Øiet lukket;
Fra Timen, jeg din Skjændsel vidste,
Har jeg ei spiist, ei heller drukket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
