- Project Runeberg -  Elleve aar /
8

(1934) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I begyndelsen — - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8
det var en lys pikestemme som kvittret sin hilsen
ned over hende, og hun blev ikke lempet op av
jordhullet sit og børstet ren. Istedetfor huket den
kommende sig ned og trykket en ting ind i hendes
armer.
Det er en dukke med glatt, haardt porcelæns*
hode, kulsvart paa den ene siden og glinsende hvitt
med et ansigt av tynde mørke striper og lyserøde
flekker paa den anden. Den er klædd i noget stivt
sennepsgult tøi — det kjendes übehagelig mdi Ingvilds
hænder, og der er blonder og blanke baand paa
dukken, saa stive saa de stikker. Ingvild liker absolut
ikke denne tingesten som de vil at hun skal holde.
Allikevel gjør hun et forsøk med den. Hun
fører dukkehodet op til sin mund, men det gaar
ikke ind — det er for stort, og haardt og glatt og
koldt — ekkelt for tænderne, da hun forsøker at bite
i det.
Hun vil ikke ha den. Saa kaster hun den ut i
græsset paa plænen.
Men straks efter er de der med den igjen. Tanten,
eller hvem det nu kan være, taler med en anden
stemme end før — det gjør de saa ofte, naar de
snakker til Ingvild.
«— Næ*æ dog — hvor kan du nenne — være saa
slem ved den stakkels lille Inger 1 Inger er bedrøvet,
Inger græder — uh*uh*huh !» graater tanten paa Ingers
vegne. Og igjen faar Ingvild dukken med den stive
kjolen som skraper presset ind paa sin nakne arm.
Det er vel en sum av erfaringer som Ingvild har
gjort i sit korte liv som samler sig og slaar ut i be*
vissthet. Dukken, den er ting, det som er absolut
anderledes enn hende selv og græsset og jorden og
grenen som nikker mot den blaa bund. Den er
aldeles anderledes at ta i, den lugter paa en anden
maate end det lugter av levende. Selv farverne paa
den — det sorte og hvite hodet, den sennepsgule
kjolen — er ikke farver paa samme maaten som alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:15:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/elleve/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free