Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aftenbønnen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
hun til at traakke i noget fælt — nogen hadde sittet
og gjort bæsch midt inde i sneplogen. Hun gav sig
til at hyle, rasende av forurettelse. Hun hadde ven*
tet at piken som kom styrtende til skulde overøse
hende med uttryk for medlidenhet og sympati. Men
istedet tok Sofie og rusket hende rigtig eftertrykkelig,
og mens hun gjorde ren Ingvilds sko, først med en
pinde og siden med græsdotter, skjeldte hun hende
ut: fy saan gris hun var, hun skulde rigtig skamme
sig, hun som var saan stor pike, aa fy saant svineri,
være saa stor og saa ikke kunne se sig forl
Siden kunde ikke Ingvild se sneplogen uten at
bli het i hodet, saa ydmykende var det at huske paa
det som hadde hændt der. Og hun negtet plent at
sitte i den, naar de var ute med Sofie. Hvis Sofie
satte sig der allikevel, marsjerte Ingvild videre, op*
over mot kirkegaardsgrinden, snudde ikke paa hodet,
om Sofie ropte paa hende aldrig saa meget. Og
hvis Sofie sprang efter, tok hende i armen og for*
søkte at slæpe hende tilbake til sneplogen, bet Ing*
vild hende i haanden. Nu var hun ellers et eksem*
plarisk lydig barn, særlig mot "piken — det var ett
av pappas og mammas principper, at man maa ikke
desavouere pikerne i deres forhold til barna. Saa
Ingvild hadde lært det ganske tidlig, at det kunde
ikke lønne sig at være ulydig og trassig, naar det
ikke netop gjaldt en sak hvor hun vilde ha sin vilje
frem, hvad det saa skulde koste, og hvor længe hun
saa skulde bli nødt til at gjøre motstand. Sofie gav
sig da ogsaa snart i spørsmaalet om sneplogen — det
var ogsaa meget hyggeligere og selskapeligere oppe
paa kirkegaarden, og som hun forklarte de andre
pikerne : Ingvild var igrunden saan snild liten pike,
bare av og til var det rent som der var faret en ond
aand i hende, da var hun saa trassig, saa Sofie hadde
aldrig sett paa maken til trassig unge. Hun kunde
være stædig som et mulæsel, sa pappa, naar han en
sjelden gang fik se et av hendes «anfald av umed*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
