- Project Runeberg -  Elleve aar /
79

(1934) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den skjønne barndom - II - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

79
Fordi huset var bygget i en bakke skraanet haven
nedover, som barna særlig merket om vaaren naar
de laget render og dæmninger og sølevandsbassiner
i gangene, og naar de slog ball og ballen trillet fra
dem. Og nederst i haven var der muret op enslags
terrasse med en stentrap ned til bakgaarden. I bak*
gaarden grodde vassarv tykt som et teppe, og der
var galger til klæssnorer og et skjul med vedbod
nedenunder og loftsrum ovenpaa til hver leilighet i
gaarden. Den gamle fruen som bodde paa kvisten
hadde altid laast sin bod, og boden som hørte til
Ingvilds etage stod heller ikke oppe næsten nogen*
sinde. Men døren til Wilsters vedbod var aldrig
lukket, for de store guttene maatte hugge den veden
som de brukte paa kjøkkenet, og naar ikke de holdt
paa med det, stod gjerne nogen av de yngre barna
omkring huggestabben og øvet sig paa at hugge ved,
og derfor tok alle barna i de nærmeste gaarderne
vedtrær i Wilsters vedbod, naar de hadde bruk for
et emne til noget, og saa blev de likegodt sittende
der og smidde baatene eller hvad de skulde lage.
Men da faldt det naturlig at de ogsaa brukte Wil*
sters skjul til at sætte fra sig i — trillebører og hjul
og blikkopper og ski og kjelker og balltrær. Derfor
var det næsten altid folksomt der. — Siden, da Ing*
vild blev saa stor saa hun kunde læse indianer*
fortællinger, tænkte hun sig altid den store wigwam
hvor de holdt raadsforsamling omtrent som Wilsters
vedskjul.
111.
«Hjemme» — det var som et fluidum, en atmo*
sfære som bredte sig utover fra huset; den blev flyg*
tigere jo længer bort fra det man kom, men det var
ikke mulig at si hvor barna holdt op at være hjemme.
— Tilnærmelsesvis regnet barna at «hjemme» var det
samme som «paa Haugen».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:59:04 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/elleve/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free