Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den skjønne barndom - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
det som de faar — saa skvatt Ingvild op i stolen
sin, bet tanten i kindet.
Mamma snappet hende og hun kom ut i en viss
fart. Inde paa det værelset hvor de sov, rusket
mamma hende ordentlig; hun var rigtig sint og lot
Ingvild vite at den stygge maneren med at bite,
maatte hun vænne sig av med, hun var for stor nu
til at gjøre slikt, og hun kunde bare prøve paa det
en gang til, saa skulde hun faa saa mange smekk
som der kunde ligge paa hendes ende. Saa maatte
hun si omforladelse til sin tante. Übekymret lovet
Ingvild at hun skulde aldrig gjøre det mere og
tænkte ikke paa at hun kunde bli fristet til at gjøre
det igjen naar som helst.
Men en dag hadde farmor og farfar besøk av en
dame — fru presten et eller andet. Bedsteforældrene
kjendte saa mange prester, baade fruer og herrer.
Ingvild sat i en krok og saa i en billedbok og hørte
paa alt som de voksne snakket om. Hun kunde
ikke like den fremmede damen. Hun var saa blid
i stemmen, hvad de saa talte om — stakkar, sa hun,
og man faar jo huske paa det da — akkurat som
om ingenting i hele verden kunde faa hende sinna
eller hindre hende i at ville bare dens eget bedste
eller stoppe hende, naar hun forklarte for den hvad
som var i dens egen interesse.
Tilslut kom hun bort til Ingvild: «Jassaa, saa
det er den ældste av Seming sine smaapier — men
hun ser da rigtig saa frisk og flink ut saa — hvad
du heter for noget du da, ven min?» og dermed
klappet hun Ingvild paa kindet. Og Ingvild glefset
og bet hende i haanden.
Denne gangen kunde hun ikke faa slippe. Anine
var meget vred: «Tror du kanske at jeg synes saa
umaadelig godt om alle de mennesker jeg træffer?
Hvordan tror du det vilde ta sig ud, hvis jeg gav
mig til at bide alle de kællinger som jeg ikke kan
li —?» Saa fik Ingvild ris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
