Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den skjønne barndom - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
var fuld av solskin, og utenfor laa jorderne gyldent*
hvite med blaalige skispor pekende utover mot Vestre
Aker og de nedsnedde aaser som himmelen var saa
fin og blaa bakom.
Klytemnestra var det vakkreste av alle navnene.
Ingvild kunde forståa at det var galt av hende at
dræpe sin mand, men hun syntes det var rimelig at
hun gjorde det ogsaa, naar Agamemnon hadde tatt
og slagtet Ifigenia paa et alter. Men han hadde jo
været nødt til det, naar han var konge over hele
grækerflaaten og den ikke kunde komme avsted til
Troja hvis ikke han vilde offre sin datter. —Jo mere
hun tænkte paa historien jo dypere betok den hende
— den var saa anderledes og saa meget underligere
end de almindelige eventyrene de pleiet at læse for
hende. Med en ny slags gru som det var en vel*
lyst at kjende fik hun for første gang føling med
begrepet tragedie —. Og samtidig sat hun i oprømt
spænding : hvor længe vilde moren bli ved at glemme
læseboken som laa opslaatt foran Ingvild — egentlig
fik hun jo sitte her fordi hun skulde læse lekser. —
Og hun gottet sig fordi hun netop var blitt eier av
en masse deilig tegnepapir og blyanter og viskelær
— og bortgjemt i en fyrstikæske mellem dukkestellet
sit hadde hun fem stjaalne tegnestifter.
For hendes fantasi danset de underlige gulbrune
og sorte skikkelser med voldsomt bøiede lemmer og
rart vakre haandbevægelser mellem smale løvtrær.
De danset ind og ut av Løveporten og paa Tiryns
borgruiner. Selv da hun længe efter var blitt klar
over at etrusker og græker var langt fra at være det
samme, og at de dansende kvinder og mænd fra
gravene i Corneto aldeles ikke hadde hjemstavnsret
i Mykenæ, tænkte hun sig uvilkaarlig Agamemnons
usalige familie som nogen gulbrune sorthaarede men*
nesker med vilde bevægelser og klædd i gjennem*
skinnelige flaggrende gevandter — ikke statuelignende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
