Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den skjønne barndom - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
tød litet for hende i praksis. Moren kom ind hver
kveld for at høre paa at hun og Marit bad aftenbøn.
Men ellers var det som Gud og religion og alt den*
slags var noget svært fjernt og taaket som de næsten
aldrig nævnte der i huset. — Anine maatte ha fortalt
hende om Jesu fødsel mens hun endda var saa liten
saa hun ikke kunde læse, og historien hadde vistnok
gjort saa meget indtryk paa Ingvild saa hun snakket
om den bakefter og gjenfortalte den til nogen, for
hun husket at moren hadde ledd og fortalt til pappa
som noget pussig, at Ingvild hadde opfattet navnet
paa skurken i historien som Hr. Rode. — Nu hadde
hun lekser i Volrath Vogts bibelhistorie i blaatt papp*
bind. Den var ikke særlig morsom, men den var
ikke saa vanskelig at lære. Og hun hadde ingen
fornemmelse av at det angik hende personlig, disse
historierne som hun skulde kunne fortælle mamma
om mellemværenderne mellem Gud og de gamle
patriarker og profeter og saanne folk. Hun visste
nok at det var den samme Gud som ikke hun
kunde se, men Han kunde se hende, for Han var
usynlig og overalt som luften. Hun visste det som
iun visste at alle mennesker ender med at dø — hun
ogsaa kom til at dø engang, men det kom hende
ikke ved nu. Død og moralske krav, det var det
fjerne og taakede. Det nuværende, det var at hun
vilde trives og kjende sig sorgløs saa meget hun kunde.
Mens hun sat og krøp sammen indunder farens
.krivebord, gik det op for hende at hun, saa liten
iun var — eller fordi hun ikke var saa rent liten
ænger — maatte ta stilling til noget. Det gjorde
kke saken lettere for hende at hun ikke raadde over
gloser som hun kunde betegne det med, det som
iun nu fornam som noget virkelig — enslags over*
laturlig og usynlig husorden i tilværelsen som for*
:>ød hende at rote saa meget som da hun var liten.
De andre spiste altsaa frokost. — Men da de var
ærdig med det, kom Marit. Hun tittet indunder
14 — Undset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
