Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den skjønne barndom - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Schlemihl og han hadde mistet sin skygge. Det var
meget som ikke Ingvild skjønte, men historien betok
hende med en uhyggesstemning saa rar. Som drøm*
mebilleder, lyslevende og fjerne likevel, oplevet hun
Peter Schlemihls ulykker og vandret i hans fjerne vide
verden — mdi sig saa hun syner som var ulike alt
andet hun hadde drømt om. Det at hun regelmæssig
sovnet førend moren sluttet læsningen gjorde at bil*
lederne blev endda underligere, klare, men langt
borte som om hun saa dem i en kikkert gjennem
den gale enden. De laa i hendes erindring belyst
av lampen som speilet i den mørke ruten, og ute
bruste fjorden og det suste i de store trærne, og
mellem hvert av billederne var der ikke andet end
en flygtig sammenhæng som skjulte sig i søvnmørket
som en trosse der er halvt skjult i sjøen —.
Hun sov da ogsaa fra slutten paa Peter Schlemihls
historie, og det faldt hende ikke ind at be om hun
kunde faa laane boken. Og da hun læste den som
voksen, blev hun skuffet — hun hadde husket den
saa helt anderledes stemt. - Moren læste Hamlet og
Romeo og Julie i Lembckes oversættelse — det kunde
Ingvild ikke faa det gran ut av — lange stykker
bortover begrep hun ikke noget av meningen med
alt det underlige som de sa. Hun faldt isøvn næsten
straks naar moren læste Shakespeare.
Men saa begyndte hun paa en bok som het
Harz*Reisen, og den holdt Ingvild endda mere yr*
vaaken og frydefuldt spændt end selv Peter Schlemihl.
Hun skjønte jo meget mere av den — eller trodde
at hun gjorde det. Og hun sprat til og vaagnet
igjen, hver gang hun var like ved at sovne, fordi
morens stemme skiftet fra prosa til vers og tilbake
til prosa igjen, og stemningen skiftet — det var om
komiske mennesker som Heine gjorde narr av, og
saa var det om en bækk som sprang over stener
nedigjennem en skogli, den kunde hun se mdi sig,
og saa var det om prinsesse lise som bor i Ilsenstein,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
