- Project Runeberg -  Elleve aar /
262

(1934) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Huset med de mørke kjeldere - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

262
slaget av en finnekone i et telt og svarte korper. En
tykk bok fuld av morsomme fortællinger paa vers
hadde hun stor glæde av — de var digtet av en
mand som het Johan Clemens Tode. Og saa opdaget
hun at Fader Holberg hadde skrevet meget mere end
Comoedierne. Niels Klims underjordiske reise var
storartet spændende, men endda morsommere var
Peder Paars, med fuldt op av snurrige tegninger i.
Kjøbmand i Kallundborg — hun saa ham saa liv*
agtig, med piskeparykk, tvehaker og tykk mave, staa*
ende i kjøbmand Møllers dagligstuvindu, der hvor
gamle fru Møller pleiet at titte ut mellem de røde da*
maskes gardiner og banke i ruten til dem naar de
gik til badehuset. I Møllers gamle gaard med stal*
der og fjøs og høiloft og lagerlofter holdt han og
Peder Ruus til — hun saa dem gaa ombord i Aar*
husdamperen med de svære hjulkasser og hjulene
som pisket op våndet under bryggen, endda hun
visste jo godt at dampbaaterne ikke var opfundet
endda dengang. Digtet var saa morsomt, saa hun
maatte læse store stykker av det høit for Marit, og
istedetfor godmorgen sa de til hverandre : «Ih se
goddag, min sukkersøde fruel Har hun vel vovet
sig saa tidlig av sin stue ?» og naar de skulde si la
være, ropte de istedet til hverandre : «Sekreter 1 At
kjøbe kringler nu høist übeleilig er!»
Ingvild tænkte aldrig paa om hun kanske ikke
forstod alting i Niels Klim eller Peder Paars. Men
i en stor bok med et skjønt titelblad, hvor de for*
gyldte bokstaver skiftet i skinnende kobberglans, stod
digte som hun ikke skjønte ordentlig, og det var
netop det deilige ved dem. Eyvind Bolt oppe paa
fjeldet færdedes likesom i et tvelys, hun skjønte ikke
rigtig dette med huldren og kjæresten hans, men det
var det som gjorde det saa deilig at læse halvhøit
digtet og rigtig smake paa rytmen mens billederne
gled forbi lyse og dunkelt gjemte. Hun snakket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:15:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/elleve/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free