Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Huset med de mørke kjeldere - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Ingvild gjettet at de gamle hadde kjendt en uro i
sig før og — de hadde sett paa sønnens fremgang i
verdslig ære og menneskers yndest med stolthet, endda
de maatte skjønne at hans vei førte Seming længer og
længer bort fra barndomshjemmets og brødremenig*
hetens trosverden. — Mot mangt og meget av «brødre*
nes» væsen hadde han nok reagert alt i guttedagene.
Han hadde blandt andet ærgret sig over alle de
presterne og læge «ledere» som vanket hos dem.
Katholikerne nøiet sig da med en pave, sa Seming,
og han var bare ufeilbar naar han talte ex cathedra,
men de kristelige vennekredser her nord holdt sig
gladelig med paver i dusinvis, og de var ufeilbare
enten de talte i bedehuset eller over et veldækket
middagsbord, ex prækestolen eller ex kalosjerne sine.
De kunde snakke om ting som selv en guttunge hørte
at de ikke skjønte sig noget paa, de kunde røbe en
naivitet som var rent rørende — men ifred fik de
sitte i Mose stol; selv farmor som hadde saa sundt
og godt et kjærringvett, slåp sig snaut til med nogen
forsigtige indvendinger. Pappas og onkel Bernhards
forældre hadde vistnok hørt til samme brødreflokk,
onkel Henrik var fra Strinda, fra et hjem som ikke
var saan paafaldende fromt — men alle tre hadde de
et repertoire av prestehistorier. Pappas var nærmest
blidt ironiske, onkel Bernhards straks mere bidske,
men onkel Henrik kunde nogen som var noksaa
drøie. — Saa Ingvild var nu ikke heller hjemmefra
blitt lært til at se op til prester med altfor stor
ærefrygt.
Men Seming var svært glad i sine forældre, in*
derlig bundet til sit gamle hjem — det var og blev
kjernen i den byen og landet «nordenfjelds», hvor
han kjendte sig rotfæstet. Han undgik alt han
kunde at røbe for sine forældre hvor langt bori
han var kommet fra deres forestillingsverden i dette
stykke. Bakefter tænkte Ingvild, at naar hendes fai
som hadde snakket saa villig og saa gjerne om all
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
