Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Huset med de mørke kjeldere - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
stygt — daarligl Hun lot være en stund at ta pen*
ger. Men hun skjønte, moren hadde ikke merket
noget — og saa blev det for fristende igjen en dag
da de hadde planlagt noget som skulde bli skrække*
lig leven, at være den som kunde sætte spiss paa
det festlige.
Oftere og oftere stjal hun penger fra moren. Men
for hver gang blev angeren og skammen mere plag*
som. Tilslut kom hun til det punkt, at hun kjendte
sig saa syk av det tarvelige hun gjorde, saa hun ikke
engang glemte at være ulykkelig naar hun var midt
i det løsslupne spetakkel paa gaten. Saa orket hun
ikke længer. Med en følelse av at hun hadde tapt
i enslags dragkamp og likegodt først som sisst kunde
erklære sig overvunden gik hun en kveld til sin mor
og fortalte hvad hun hadde gjort.
Mamma sa ikke stort. Ingvild hadde jo ogsaa
forbedret sin sak betydelig ved det at hun frivillig
var kommet med sin bekjendelse. — Desuten kom
hun til at graate en hel del fordi en langvarig spæn*
ding omsider lykkelig var ophævet. Saa mamma
maatte trøste hende. Men likevel sa moren tilslut
eftertænksomt, næsten som hun slog fast en kjends*
gjerning uavhængig av den sindsbevægelse hun og
barnet netop hadde gjennemgaatt: «Jeg vil nu si jeg
er forbauset. Jeg vilde ikke ha tænkt mig det om
d i g —.»
Uvilkaarlig følte Ingvild at hun hadde altid visst
Jet — i og for sig blev hendes mor hverken særlig
forbauset eller rystet naar hun oplevet et nytt eks*
empel paa at folk var ikke nær saa gode som de
burde være. Anine var altid villig til at tænke vel
om et menneske, indtil det selv overbeviste hende
om at der var grund til at tænke noget andet. Men
hun blev aldrig overvældet av forbauselse naar det
skedde.
Det var godt at ikke pappa fik vite dette, tænkte
Ingvild. Hun visste at moren vilde ikke si noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
