- Project Runeberg -  Elleve aar /
308

(1934) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Huset med de mørke kjeldere - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308
De var budne til slegtninger og bekjendte nede i
byen, paa gaarder utenfor byen og paa landsteder
ved fjorden. Naar de hadde været paa landet kom
de næsten altid hjem med vandliljer — ingen steder
i verden var der vist saan masse vandliljer som om*
kring Trondhjem. Hvor der fandtes en stille lon i
en elv eller en dam i indmarken paa en gaard, eller
de gik tur efter middagen indigjennem en skog til
et tjern — altid grodde der vandliljer saa tykt saa
de store brungrønne bladene rent pakket sig sammen
til de yngste bladene blev trængt øverst og krøllet
sig opover saa den rødagtige aarede undersiden synte.
Blomsterne lyste som hvite stjerner — det var rart saa
smaa som vandliljeblomsterne saa ut saalænge de var
ute paa våndet. Og alle steder hvor de var budne
fik de saa meget godt at spise.
’ Nedover hele Vollabakken laa smaahuser som var
saa søte, malt blaagrønne og blaahvite og okkergule og
røde, med forhaver fulde av blomster og store sølv*
skinnende heller til at gaa paa foran døren. Alle
mennesker hadde de peneste blomster i vinduerne.
Især hadde de nogen roser med lyserøde hængende
blomster, næsten eggformet selv naar de var fuldt
utsprungne — klokkeroser sa de i Trondhjem. Mamma
fik stiklinger, men hun var rædd for at de vilde ikke
trives i Keysersgate. Alle blomsterne til mamma
blev stygge og døde tilslut, siden de var flyttet ned
i byen.
Sirianna var gift paa landet et sted, fik Ingvild
vite. Naar hun skulde til byen haabet Ingvild be*
standig — tænk om de møtte Sirianna, hende kom
hun til at kjende igjen med en gang, saa sjelden pen
som hun var. Paa torvet saa hun altid meget lands*
folk som var inde fra bygderne. De stod og solgte
kirsebær fra Frosta og nydelige malte tiner og træ*
saker. Men Sirianna saa hun aldrig noget til.
Der var ogsaa en pike mellem «lemmerne» som var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:59:04 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/elleve/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free