- Project Runeberg -  Elsker hverandre : en Passionsbog /
19

(1912) [MARC] Author: Aage Madelung - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Byen, hvor Hanne-Liebe var født...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saa Hanne-Liebes Seng. Hun var jo snart en stor
Pige og havde faaet sit eget Værelse, hvor hun
kunde lege og pynte op efter eget Tykke. Var hun
bange for at sove alene, kunde jo Døren lukkes op
til Moderens Soveværelse ved Siden af.
Paa den anden Side var et lille Bagværelse, hvor
Fru Segal plejede at sidde og sy og strikke om
Aftenen. Der stod Symaskinen og Klædeskabene
med smaa, tunge Jernskrin paa Bunden, fulde af
blankt Sølvtøj.
Det stod sikrere derinde i det lille Bagværelse
end ud mod Gaden, hvor der aldrig var rart at
sidde ved Lys om Aftenen. Det var hændt, at en
Sten fulgt af en raa Ed kom ind gennem Vinduet:
Naar der ikke var Lys, var der ikke noget at kaste
Sten efter.
Det var ogsaa hyggeligere at sidde i Bagværel-
set, fordi Køkkenet var ved Siden af. Dér boede
den gamle, russiske Pige, Nastja. Naar hun ikke
havde Værk eller Kuldegysninger og laa oppe paa
den store, flade Køkkenovn, sad hun ogsaa inde
hos sin Madmo’r og hjalp til med det bestandige
Arbejde paa Hanne-Liebes Udstyr.
Hun havde tjent nogle og tredive Aar hos Segals
og hørte til dér i Huset, som var det hendes eget
Hjem.
Kun en Gang for mange Aar siden, da hun var
ung og rund om Hofterne, var Udveen kommet
over hende. Hun vilde giftes med den unge Fyr,
der svor at følge hende — og allerede havde ført

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:17:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/elsker/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free