Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Byen, hvor Hanne-Liebe var født...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigsværk og Trods, om Favntag og en Fremtid
for den jordfødte Mand.
Der gives intet andet Folk, der vilde have været
i Stand til at overleve saa megen Grumhed som det
russiske. Det har forynget sig ved bestandig at
glemme den Virkelighed, der svandt som Uvejrs-
skyer paa en stormfuld Aftenhimmel. Og det har
omsat denne grumme Fortid i en indesluttet og
taalsom Styrke, der véd om en Solopgang og en
sejrrig Dag.
Der er et Sagn i Rusland om en Bondemand og
hans Hest: Han pløjede sin Ager, og hans magre,
graa Hoppe gik Fure op og Fure ned, brudt paa
Boven, men taalsom endda. Det led mod Aften.
Tunge Skyer flød paa Himlen som død Mands
Blod, og de gule Stubmarker lo med vemodige
Smil, naar Plovjernet lagde dem i Jorden. Da kom
en Bojarsøn sprængende paa sin Hingst, vaaben-
omgjordet og i Pantser af Sølv:
— Hej, du Bondemand, spænd dit Øg fra Plo-
ven og følg mg i Leding!
— Spænde Hoppen fra, det kan jeg vel, hvis du
vil løfte Ploven af Jorden . . . .
Bojarsønnen sprang af Sadelen og tog i Ploven,
men han magtede ikke at rokke den af Stedet, saa
haardt han end tog i den.
I det samme kom hans Følge anstigende, mange
Mand stort og velberedent, men ikke engang, da
de alle tog fat i Ploven, kunde de løfte den af Jor-
den, saa haardt sad den. Og da de lod Hænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
