- Project Runeberg -  Elsker hverandre : en Passionsbog /
94

(1912) [MARC] Author: Aage Madelung - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Byen, hvor Hanne-Liebe var født...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde mistet sit sædvanlige Forhold til den. Hele
hendes Liv drog forbi hende som blege og skif-
tende Billeder. Saa mange glemte Begivenheder
dukkede op i Erindringen, som kom de ud af en
hvid Taage, nærmere og nærmere, til de pludselig
var forbi og forsvundne igen for at give Plads for
et nyt Fantom. Hun saa paa dem uden at tænke
noget bestemt derved. De kom og gik uden at røre
hende. Selv da hun saa sin Mand, syntes hun, det
var saa uforstaaelig ligegyldigt. Og dog hørte hun
ham tydeligt skænde paa sig for allerførste Gang,
fordi hun havde givet Nastja hans gamle Rejse-
tæppe. Aa, Herre Gud ja! Hvor havde hun grædt
og været bedrøvet over det! Siden græd hun ikke
hver Gang . . . . ? Der var ikke Tid til at græde . . . .
Børnene kom, det ene efter det andet, skreg om
Natten og var syge, voksede og blev store; smaa
Sorger voksede sammen med dem og blev ogsaa
store . . . . Hendes ældste Søn, Jakow, ja, Jakow
efter Faderen . . . . Aa, Herre Gud ja! . . . . Og nu
sidst Hanne-Liebe og lige før den sidste Eksamen.
Kunde de ikke have ladet hende blive i Skolen til
efter Eksamen? Hvis hun nu havde taget et Laan
i Huset og givet Forstanderinden de Penge, hun
vilde have? Men hvad vilde Hanne-Liebes Friere
sige, naar de hørte, at Huset var belaant. Lidt nok
var der i Forvejen . . . .
Fru Segals Læber bevægede sig sagte, som om
hun talte ind i sig selv. Langsomt bøjede hun Ho-
vedet ned mod Brystet og lukkede Øjnene .. . .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:17:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/elsker/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free