Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Byen, hvor Hanne-Liebe var født...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endnu, før den vinterlange Valfart under Jorden
skal begynde! Den dødsmærkede Høst smiler med
et træt og lykkeligt Smil, ser fortrøstningsfuldt, at
Dagene lider, og strør ødselt grønt foran sin egen
Baåre . . . .
Og Hanne-Liébe gik i de faldne Blade, som
fulgte hun sin egen Barndom til Jorden. Hun aan-
dede den stærke og kølige Luft og følte, at det ikke
kunde være anderledes. Hun smilte træt og lykke-
ligt ved Tanken derom og saa fortrøstningsfuldt
ud i det høstlige Vejr! Nej, det kunde ikke være
anderledes! Hun var blevet saa stærk og afklaret,
syntes hun. Sit eget Liv vilde hun selv raade over.
Det hørte hende til, og det skulde de andre ikke
faa Lov til at tinge og tuske med. Det undrede
hende, at hun saa roligt kunde sé de Mennesker
ind i Øjnene, som hun mødte paa sin Vej. Hun
følte sig hverken forlegen eller syndebetyriget og
forstod ikke, hvorfor hun havde undgaaet sine
Bysbørn hele Sommeren: De havde jo ingen Magt
over hende! De kunde tage hendes Liv og lægge
hende i Lænker, men heller ikke mere! Var det
hele deres Magt! .. . .
Hanne-Liebe ringede paa hos Doktor Krasnow
og bad om at tale med Rima.
— Hvad er der dog sket, Ljuba? hviskede
Rima forskrækket, da hun kom løbende ud i Gan-
gen.
— Ingenting. Jeg vil blot bede dig om at maatte
skrive et Brev hos dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
