Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
staar du .... Vi er af samme Blod . . . . Jeg vil
ikke nedværdige dig .. . .
Hun aabnede Øjnene, og ban følte, at hun et
eneste Øjeblik betragtede det lille græske Guldkors
paa hans haarede Bryst. Og skønt hun straks luk-
kede Øjnene igen, blev han saa forvirret ved plud-
selig ogsaa at opdage et lignende lille Kors paa
hendes Bryst, at han strøg sig over Panden for at
skjule sin Forvirring og fandt ikke et eneste Ord,
der kunde lede Tankerne bort fra de to græske
Daabskors paa deres Bryst. Der kom nogle under-
lige hjælpeløse Trækninger om hans Mund, og
pludselig rejste han sig og gik hen til sit Tøj og be-
gyndte hurtigt med Ryggen til den lille Kvinde at
klæde sig paa. Han var halvt paaklædt, da han sta-
dig uden at vende sig om sagde til hende:
— Tag du nu ogsaa dit Tøj paa.
Han hørte, hvorledes hun hurtigt og næsten lyd-
løst iførte sig det ene Klædningsstykke efter det
andet, og da de begge var omtrent færdige, gentog
han højt et Spørgsmaal, som han mange Gange i
disse faa Minutter havde gjort sig selv:
— Hvorfor blev du døbt?
— De slog min Fa’r og Mo’r ihjel.
Han var meget bleg, næsten hvid i Ansigtet, da
han vendte sig om mod hende:
— Hvor gammel var du den Gang?
— Tre Aar. Jeg laa gemt under Dynen i et
Hjørne af Sengen, — sagde hun højt og haardt. —
Da de senere fandt mig, døbte de mig og gav mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
