Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Undskyld Frøken, men det er vel ikke Frø-
ken Segal?
Hanne-Liebe saa forvirret paa ham og slog Øj-
nene ned:
— Jo, det er mig.
— Søster! — sagde Segal og henrevet af en
ukendt Varme og Hengivenhed, omfavnede han
denne fremmede Søster og kyssede hende, idet han
blev ved at gentage:
— Søster! Jeg er jo din Bror!
Og da han havde sagt det saa tidt, at der ingen
^ t
Tvivl mere kunde være om, at de var Broder og
Søster, fortsatte hun:
— Hvordan lever Mo’r? Hvordan har Mo’r det?
Hvad? Godt? Gudskelov godt? Hvor er dit Tøj?
Hvor er din Bagage?
— Her, — sagde Hanne-Liebe og pegede paa
den lille Kurvekuffert, der stod ved Siden af hende.
— Den! Er det alt? Har du ingen Pels? I et
saadant Herrens Vejr! Naa, det skal der blive
Raad for! Kom nu med hjem i Varmen!
Dermed tog han Kurvekufferten, skønt han
ellers aldrig nedlod sig til at bære noget, og førte
Hanne-Liebe ud til en Slæde og pakkede hende
ind, saa godt han kunde.
De sad halvt forlegne ved Siden af hinanden.
Af og til spurgte Segal, om Hanne-Liebe frøs, om
hun var sulten, om hvordan Rejsen var gaaet, om
Mor var blevet gammel. Og Hanne-Liebe svarede
ja og nej, jo Tak godt, alt eftersom Spørgsmaalene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
