Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun vidsté ikke selv hvorfor. Det var, som vaag-
nede der i hende en dump og ubestemmelig Smær-
te, hver Gang hun tænkte paa sin Fødeby. Og dog
skrev hun til sin Moder og fik hver Uge Brev fra
hende. Men disse Breve var alle ens. Kun det første
havde bevæget hende, fordi hun bag de smaa,
uøvede Skrifttræk saa den lille, forgræmmede,
\
magtesløse Skikkelse, der rakte Hænderne efter
hende og Broderen, de to Børn, der havde fornæg-
tet deres Moder. Men for hvert Brev, hun læste,
jo mere vænnede hun sig til dette Billede af Mode-
ren. Det kunde ikke være anderledes, ikke engang
hvis hun igen rejste hjem til hende og lod hendes
Vilje ske. Hun vilde vedblive at have moderlige
Bekymringer og Sorger over baade smaa og store
Ting. Hanne-Liebe havde nærmest Medlidenhed
med hende og trøstede hende med alle de blege og
matte Ord, der flakker hjemløse mellem Had og
Kærlighed. Hun vidste ikke, hvorhen de Veje
førte, som hun nu havde betraadt, men at de ikke
førte tilbage, det vidste hun. Det havde hun skre-
vet til Saschas Søster, Kima, straks efter sin An-
komst til Petersborg. Men Rima havde ikke svaret,
og Hanne-Liebe undrede sig over Venindens Tavs-
hed. Hver Gang Posten bragte Breve, ventéde hun
at se et med Rimas Haandskrift. Og for hver Dag,
der gik, blev hun niere og mere utaalmodig: Rima
og hun havde dog været Veninder, og hun kiinde
dog ikke allerede have glemt hende. Eller var det
maaske Forældrene, Doktorfruen, der havde over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
