Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
neske ikke kan hjælpe ud over sin egen lille Kres,
oa at selv den største Formue, alt Guld tilsammen,
kun var en Draabe i den evige Tørst efter Lin-
dring for Dagens Behov.
Det sidste Brev, hun besvarede, var skrevet, ret-
tere tegnet med store, firkantede Bogstaver paa
graat Indpakningspapir:
„Læg Lørdag Aften fem Hundrede Rubler under
den store Sten i Vandrenden, ellers brændes Huset
af, og lurer nogen, koster det Halsen.“
Hanne-Liebe gættede, hvem det Brev kom fra,
men sagde ikke noget til sin Moder. Hendes Hel-
bred syntes for hver Dag at blive daarligere. Hun
var saa indfalden og gusten. Kræfterne tog af, som
nagede en Orm i hendes Hjerte. Og spurgte man
hende, hvad hun fejlede, hvor det gjorde ondt,
rystede hun paa Hovedet og sagde, at hun ingen-
ting fejlede: Det var blot Hjertet, der trykkede.
Lørdag Aften lagde Hanne-Liebe et Stykke Pa-
pir under Stenen i Vandrenden. Paa det havde hun
skrevet:
„Pengene ligger i Englands Bank. Vi er ikke saa
dumme at have Værdier hos os. Vi er vante til, at
man brænder vore Huse af og skærer Halsen over
paa os.“
Søndag Morgen, da Hanne-Liebe saa efter under
Stenen, var Seddelen borte.
I Dagene derefter skaffede hun sig en Revolver
og bar den altid hos sig.
* *
* \T
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
