Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slaaet ham med en Bismer, til Fedja forsvarede
sig med et ti Punds Lod, der havde truffet den
gamle i Brystet. Og nu fandt Fedja det klogest
ikke at opholde sig mere end højst nødvendigt i
Byen: Kommer du mig for Øjne igen, havde den
gamle raabt, lader jeg mine Folk binde dig og
aflevere til Politiet!
Det var sket om Foraaret, og nu var det alle-
rede Efteraar. Fedja havde ikke Spor af Lyst til at
komme hjem. Men overvintre, hvor han var, lod
sig heller ikke gøre. Han havde paa forskellig Vis
søgt at skaffe sig Penge, men uden Held, og han
sad mere og mere betænkelig til Mode ved sin
Lejrild under Pynten. Ganske vist havde han en
Del Nødder endnu, som han havde høstet oppe i
sin Nøddehave, men han kunde ikke leve som et
Egern, naar først Frosten kom. Desuden begyndte
Vandet at stige ud paa Efteraaret, og naar Floden
engang i November frøs til, boede han saa at sige
paa Alfarvej.
Fedja blev mere og mere utilfreds med sin Som-
merbolig. Han sad og stirrede i Ilden, der brændte
knitrende under den sodede Kedel. En Gang imel-
lem løftede han Laaget og saa prøvende paa Fi-
sken i det kogende Vand. Og da han intet fandt at
bemærke i den Anledning, stirrede han igen efter-
tænksomt ind i Ilden eller fulgte Røgen, der som
et blaat Baand vandt sig op ad Brinken.
Det var en klar og stille Efteraarsdag først i
Oktober. Et gustent Træk af høstligt Forfald laa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
