Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lem, som det var i svundne Tider. Bøn og Dans og
Vin opflammer Kødet. Kvinderne kommer ned fra
deres lukkede Galleri og ser fra Synagogens Dør
paa Mændenes Dans. Det er en Glædens og Opbyg-
gelsens Dag til Minde om Loven, der forener Israel.
Af den skal ikke en Tøddel forgaa! ––
Hanne-Liebe fulgte sin Moder i Synagogen. De
sad mellem Kvinderne, afsondrede som i et Bur.
Betræder en Kvinde Synagogens Gulv, er det urent,
og Synagogen lukkes, til den igen er bleven renset.
De kommer og gaar gennem deres egen Dør, over-
værer Gudstjenesten, men tager ikke Del i den.
Hanne-Liebe følte, at bun kun var med for Mo-
derens Skyld. Alene var hun ikke gaaet. Hun havde
kun været borte saa kort Tid og følte sig allerede
fremmed for Jødedommen. Hun mindedes alle de
smukke og dybsindige Legender, hvori Fortiden
spejler sig, og glædede sig over dem, som man glæ-
des over alle skønne Sagn og røres af deres Bud-
skab fra fjerne og dunkle Tider. Hun var ikke
fremmed for sit Folks Historie og Selvhævdelse,
men hun følte sig saaret og frastødt af de Skikke
og Symboler, som Jødedommen var iklædt. Hun
saa sin Svoger Abraham danse med Thorarullen.
Hans Ansigt var fortrukket og ophedet. Haaret
klæbede i Panden. De røde Læber stod aabne og
fugtige i det krusede Tveskæg. Han sprang paa
sine krumme Knæ, vred sig i Henrykkelse, gesti-
kulerede med Arme og Ben, som om hele hans
Krop var et eneste ubændigt Udtryk for Lovpris-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
