Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ilden slukkedes under Lokomotiverne, hvorledes
Vandet holdt op at flyde i de store Byer, og Gå-
derne laa hen i Mørke Nat efter Nat .... At en
saadan Stilstand var saa frygtelig for Ven og
Fjende, frygtelig som et Slag, der udkæmpedes
med tavse og usynlige Vaaben!
For hver Dag der gik under denne tavse Kamp,
blev Hanne-Liebe mere og mere indesluttet, som
frygtede hun at røbe sig. Hendes Moder maatte
intet vide. Og hun saa ikke, hvorledes Moderen
blev svagere og svagere, visnede som en Efter-
aarets blegnende Blomst, der kun havde taget de
sidste Soldage med, før den bøjede sit Hoved.
Efter Helligdagene lagde hun sig til Sengs og
mægtede ikke mere at staa op:
— Jeg vil blot hvile mig, sagde hun. — Jeg
fejler ingenting.
Hun laa nogle Dage stille hen, som overtænkte
hun vigtige Ting. Sommetider sad hun op i Sen-
gen og stirrede vedholdende frem for sig. Hendes
lille magre Skikkelse saa hjælpeløs ud, som var
hun et sygt og skrøbeligt Barn, der drømmer om
Livet, det aldrig skal leve. Øjnene var store og
spørgende som et Barns, og de smaa, visne Hæn-
der, enfoldige og uprøvede som et Barns, skønt
de havde ledet en ny Slægt ind til Livet. Hun
spiste saa godt som intet, drak eftertænksomt og
tyggede længe paa Brødet, som havde det en
fremmed Smag. Efter nogle Dages Forløb vilde
hun ikke spise mere. Hun laa længe ad Gangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
