Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han først nu forstod, at de var to fremmede Men-
nesker, der i mange Aar havde delt Bord og Seng
sammen.
Men hans Hustru mærkede ikke, hvad der fore-
gik i ham. Hun var kun besjælet af en brændende
Iver efter at komme til Bunds i disse mystiske
Ting, for derved at kunne hævde sin Magt over
Manden.
— Hvor bor din Mor? — spurgte hun forsigtigt.
— Ved Dnjepr, — svarede han villigt og til-
føjede i det samme. — Hun er en ganske almin-
delig, gammel Jødekone, ikke engang døbt som
andre anstændige Mennesker.
Hustruen lænede sig forbeholdent og afvisende
tilbage med et paa en Gang foragteligt og med-
lidende Udtryk. Manden betragtede hende op-
mærksomt og kom pludselig til at le. Men han lo
med en ubehagelig, bitter Latter, der ingenlunde
gjorde Indtryk af, at ban morede sig. Ikke desto-
mindre lo han næsten af fuld Hals, og det varede
noget, før han kunde tale igen:
— Jo, ser du, — begyndte han, — Børn, der
er fødte af en ganske almindelig, gammel Jøde-
kone, kan ogsaa se ud som Mennesker .... Ha- .
ha! .... Ha-ha-ha! Det havde du aldrig tænkt
dig, hvad? ___ Aa, Herre Jesus, jeg tror, jeg
aldrig har haft et saa grinagtigt Indfald! Hvad
mere er: En saadan ganske almindelig, gammel
Jødekone kan ogsaa se ud som et Menneske, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
