Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snor op af Lommen paa sine side Bukser og slog
om Sagerne.
— Saa var det Pels og Støvler! — vendte Segal
sig til Stuepigen. — Hvor ligger de?
— I den store Kiste, — svarede Pigen ængste-
ligt og skottede til sin Frue.
— Tag dem op og lad Iwan faa dem med!
Han fulgte selv med ud til Kisten, og da Iwan
havde faaet hele Bylten samlet i Snoren, tog Segal
sin Overfrakke og Rejsehue paa og gik sammen
med Iwan ad Køkkentrappen ned paa Gaden uden
at bekymre sig hverken om Hustru eller Hus.
Da han kom ud i den klamme Oktoberaften,
faldt han til Ro. Han vilde vende om for at sige
Farvel til Hustruen, men kunde ikke overvinde
sig til det for Iwans Skyld: Han var jo et Mand-
folk. Jeg siger til ham, at jeg har glemt noget,
tænkte han, mit Pas f. Eks., men han kunde ikke
faa det sagt. Naa, hvad, fortsatte han sine Betragt-
ninger, om en Ugestid er jeg jo hjemme igen. Det
kan ikke skade for en Gangs Skyld at vise, at man
vil, hvad man vil . . . .
Gaderne laa hen i Mørke, kun svagt oplyste af
Genskinnet fra Petroleumslamperne, hvor dette
faldt mat og blegt gennem Vinduerne. Byen var
skummel som før de store Opfindelsers Tid. Alle
Maskiner stod stille. Alle Hænder nægtede at ar-
bejde. Ingen Vogne for raslende over Stenbroen.
Ingen Sporvogne sugede Strøm af de spændte
Staalnerver. Butikkerne var lukkede. Og over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
