Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Barin! . . . . Barin! — kaldte Iwan. Segal
rettede sig hurtigt under Tarantasens Lærredstag
og saa ud i den graa Morgen. Han var hjemme!
De holdt udenfor hans Fødeby. Kusken var
staaet af for aftrække Optømmen gennem Kne-
velringen saa den ikke kunde ringe i Byen.
— Barin, hvorhen befaler De? Over Floden?
— Ja, over Floden . . . . Og lige op ad Gaden,
ad Lesnajagade___Han kunde næsten ikke tale
for Bevægelse.
— Ja vel, Barin! — svarede Iwan, lydig som
altid.
Segal kom til at se paa ham. Han var næsten
ikke til at kende. Kaftanen var oversprøjtet med
Pløre fra de opblødte Veje. Ansigtet var graat og
forvaaget, men havde det samme redebonne og
lydige Udtryk som altid. Han vilde have blevet sid-
dende Nat og Dag paa Bukken mange Hundrede
Werst endnu, til han ved et brat Sving var styrtet
ned paa Vejen, naar han ikke kunde mere.
__ Fremad! — raabte Iwan til Kusken. De kørte
gennem Byen, kom til Nedkørslen til den gamle
Flydebro. Hestene holdt selv igen for ikke at faa
Vognen over sig. Men da de mærkede, at de kunde
løbe fra den, lod de staa til ned ad Skrænten, for
at faa Fart til Opkørselen.paa den anden Bred.
Hovene og Hjulene slog drønende mod Træplan-
kerne. I næste Øjeblik tog de Skrænten „hinsides
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
