Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Der har du! — brølte han, slog en Gang til
i det lemlæstede Ansigt og lod Ofret falde til Jor-
den. Andre trængtes om ham, for ogsaa at komme
til. En havde en Knippel, en anden en Kniv. Nogle
brugte Støvlerne og Næverne. I faa Sekunder var
den lille Jøde forvandlet til en uformelig Masse.
— Se efter, om der ikke er flere! — lød det fra
Hoben, men andre var allerede ifærd med at se
efter. De masede paa den lukkede Dør til Abra-
hams Bod, sprængte den og stormede ind, ende-
vendte de blaa og gule Bomuldsruller, trængte ind
i Lejligheden, sønderslog og raspede til sig, lige-
som det faldt, snusede og støvede, men der var
ikke flere. Huset var tomt .. . .
Abraham havde benyttet sig af Storstrejkens
Ophør til at rejse bort for at købe ind til sit Lager.
Zipe og Børnene havde gemt sig i Kælderen. Abra-
ham havde nemlig forsigtigt skjult Kælderlemmen
under en svær Disk, som ingen fandt paa at flytte.
Og da Zipe anede Uraad, gemte hun sig og Bør-
nene og deres faa Værdisager under Jorden og tog
Vand og Brød med. Dernede sad de, mens Hoben
rasede over deres Hoveder. — Det næstyngste
Barn græd, men det kunde ikke høres, ogsaa fordi
Zipe holdt Barnet tæt ind til sig. Det yngste sov
trygt i en Kurv. Den ældste, David, stod op ad
Væggen og knyttede de smaa Hænder: Jeg
slaar dem i Hovedet med Vandbaljen, — hviskede
han. — Jeg lægger dem under Symaskinen og
syer Mønster i dem, som i Fa’rs Skjorter, lal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
