Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun havde forvisset sig om, at Broderen ikke tog
fejl, skyndte hun sig ind til ham:
— De har overladt os til os selv. De er bange
for at være i Hus med os! Jeg fortalte dig forleden
om de Rygter, der var i Omløb, — sagde hun og
saa paa Broderen.
— Tror du? — svarede han, skønt han forstod,
at saadan var det.
— Ja, man har advaret dem. De vil ikke ud-
sætte sig for noget. Men at Nastja gaar uden et
Ord, uden ogsaa at advare os? .. . .
— Saadan er Menneskene . . . . Men de kunde
have sparet sig al den Forsigtighed ved deres
Flugt. Dette Hus rører ingen, hvis der i det hele
taget sker noget. Jeg havde forleden en Samtale
med Politimesteren. Vær du ganske rolig. Han
ved, hvem jeg er! . . . . Segal smilte overlegent og
fortsatte: — Men imorgen rejser vi, Søster, paa
den ene eller anden Maade. Vi har gjort vor Pligt,
og ingen behøver os mere her.
— Skulde vi ikke hellere gaa med det samme,
inden det bliver lyst? Udenfor Byen kan vi leje
en Vogn til Jernbanen. Abraham sørger for Gitte-
ret til Graven. — Hanne-Liebe saa spørgende paa
Broderen.
— Nej! — sagde han bestemt. — Før vore For-
ældres Grave er indhegnede, rejser jeg ikke. Jeg
vil med egne Øjne se Jerngitteret om dem
Men skulde der idag ske noget her i Byen, hen-
vender jeg mig til Myndighederne. Det er deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
