Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nem Døren ind til ham. Han sov trygt, skønt det
var højt op ad Formiddagen . . . .
— Hvad er der? — spurgte han og satte sig
overende, fordi han hørte Søsteren kalde højt.
— Broder! Broder! — raabte Hanne-Liebe. —
Nu er de her!
— Hvem er her? — spurgte han forundret.
— Unge Suchoswersky med sin Bande!
%
Segal mødte Søsterens Blik. Det var dunkelt og
ubevægeligt som en dugslaaet Sten. Hun havde
Trækninger i sit blege Ansigt, men hverken græd
/
eller jamrede.
I det samme hørte de, hvorledes nogen ude fra
Gaarden slog paa Døren.
— Hører du! — sagde Hanne-Liebe næsten
uhørligt og tog Broderens Haand.
Han drog hende ind til sig og kyssede hende.
— Vær ganske rolig. Nu skal jeg gaa ud og tale
med dem. — Han saa ud paa Gaden. Der stod
nogle unge Fyre og holdt Øje med Vinduerne.
Segal trak sig hurtig tilbage, vendte sig, som søgte
han noget at tage med sig, før han gik, men saa
intet andet end sit Pas mellem de andre Ting paa
Bordet. Det tog han. — Aa, Broder! — sagde
Hanne-Liebe og holdt paa ham. — Jeg er saa
bange for, at de skal gøre dig noget.
— Hvad skulde de dog gøre os, — svarede han
og vendte sig for at gaa. Han hørte, hvorledes de
udenfor slog løs paa Døren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
