Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
æggen med stor Færdighed. Der maatte være
mere! . . . . Bare de andre nu ikke kom og forstyr-
rede! . . . .
Men Munken havde straks savnet Fedja, da
gamle Suchoswersky førte sin Procession videre.
Han søgte i Hoben og blev ubemærket tilbage for
at se, om Fedja endnu var beskæftiget i Manu-
fakturboden. Men da han heller ikke fandt barn
her, blev han næsten bedøvet over den Anelse,
der slog ned i barn: Skulde Fedja virkelig? ––
Han begav sig straks paa Vej i den Retning, ban
var sikker paa, Fedja var gaaet. Han skridtede ud,
hvad han kunde, men da det syntes ham, at han
kom for langsomt afsted, begyndte han at løbe,
tog af og til et Par Skridt i almindelig Gangart,
fordi han kom til at tænke paa, at det var upas-
sende for en Munk at løbe som en gal Mand gen-
nem Byen. Men snart glemte han alle Hensyn til
sin Stilling over den afsindige Tanke, at Fedja,
denne Knold og Tølper, muligvis var ifærd med at
fordærve Spillet for ham. Han svingede undei Lø-
bet med de bøjede Arme. Albuerne stak skiftevis
spidst bagud i Takt med Tempoet, de knyttede
Hænder filede frem og tilbage mod den flagrende
Kutte. Det lange, blonde, lidt buklede Haar skød
Munkebuen bag ud, saa Panden blev fri. Han
tænkte ikke paa at standse og tage Huen op, da
den faldt til Jorden, blev blot ved at løbe, som
gjaldt det Livet. Da han var kommet over Floden
og nærmede sig Segals Hus, sagtnede han Farten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
