Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Jo, :— fortsatte Munken og satte sig paa
Løjbænken, Fedja lige havde ligget paa, — man
har fundet en Sæk nede ved Floden, som der ser
ud til at være baaret noget i, og nu siger nogen,
at de ved . . . .
Fedja tog sig til Bukselinningen og hikkede
højt.
— Aa, lille Tante! — skyndte han sig at sige til
sin Enke, ■
— kan vi ikke faa varmet Samowaren!
Enken fjernede sig fuld af Iver for at efterkom-
me Fedjas Ønske.
— Hvad er der med den Sæk? — spurgte
Fedja, da de var bievne ene. — Hvad er dét, du
siger? . . . . Han var askegraa i Ansigtet.
— Aa, det var bare noget, jeg kom til at tænke
paa, — svarede Munken uden at fortrække en
Mine.
Fedja satte sig øjensynlig lettere til Mode paa
en Stol.
— Ved du ellers,’ — begyndte han i den Hen-
sigt at svække Munkens Stilling, — hvem du slog
ihjel heroppe i Formiddags? . . . .
— Ja vist, en Omskaaren!
Omskaaren var han nok, — indrømmede
Fedja, — men han var mere end det. Ja, han var
mere end det! — bekræftede han med et Nik.
Hvordan ve<I du det, Broder? -— spurgte
Munken, og som om han pludselig blev bange for
at en Uskyldig havde lidt Døden, tilføjede han: _
Det er da ikke muligt, at .. . .
E lsker hverandre . ot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
