Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Jeg følger dig! — erklærede Fedja bestemt.
Han tog sin Kavaj paa, aabnede Døren ud til Køk-
kenet og sagde til Enken: — Jeg kommer straks,
senere hen, hvis ikke, imorgen, med andre Ord ,..
Farvel saa længe, Jeg følger Gæsten paa V e j––
Og de gik ud i Mørket, Side om Side, aarvaagne
og lurende som to Dødsfjender, der ved om hin-
andens forborgne Gerninger,
Munken tænkte: Han er mig i Vejen. Desuden
har han fire Tusinde Rubler hos sig. Hvordan
skal jeg skille mig af med ham uden Vrøvl? Nede
ved Floden maaske?–– Men han lod som ingen-
ting og berettede om Sydens Klostre og det opal-
blaa Bjærg Athos og Olivenlundene ved Floden
Jordan.
Fedja tav og hørte efter. Men samtidig tænkte
han: Hvordan skal jeg slippe fra den Satans
Munk, inden han ogsaa tager Pengene og Uret fra
mig . . . . Han sad og skelede efter Uret! . . . . Hvor-
dan slipper jeg af med ham? Jeg løber min Vej,
før vi naar Floden, og ser mig om i Verden paa
« •
egen Haand.
Han erindrede pludselig noget, en af Kamme-
raterne havde sagt, da de løb fra Segal og Munken
om Formiddagen. Maaske kunde han gøre denne
Munk bange.
—. Ja, det lyder kønt, det du siger om de Dele
af Landet, — begyndte han, — rigtig kønt
Han grundede lidt. — Men hvad jeg vilde sige .. ••
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
