Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munken pludselig fra den modsatte Side en tynd
Stemme, og da han vendte Hovedet for at se, hvem
der svarede for den, han havde talt til, saa han en
Mand med langt Skæg og et frygtelig forslaaet og
ophovnet Hoved. Den talende Mand prøvede øjen-
synligt at se imødekommende og meddelsom ud,
trods sine vansirede Træk.
— Jo, han er død, — vedblev han med stærk
jødisk Udtale, — og vi dør allesammen, før Turen
kommer til os. Jeg ligger her to Timer, kom før
dig, og nu er det Midnat . . . .
Da Munken ikke svarede, fortsatte det ophov-
nede Hoved undskyldende:
— Vi kunde jo først blive samlede op, da det
blev mørkt, skal jeg sige dig, derfor kommer det
nu alt paa en Gang . . . . Overlægen skælder ud,
men vi kan jo ikke selv gøre for det . . . .
— Hvad kan hvem ikke gøre for? — erkyndi-
gede Munken sig.
Jo, jeg mener, at vi overfylder Hospitalet
paa denne Tid. Men de fleste af os er døde .. . .
Det er kun ved en Fejltagelse, naar vi kom her-
ind ___ De slog os skrækkelig grusomt ––
Munken prøvede paa at rejse sig, men faldt
straks tilbage og stønnede højt.
— Ja, det er slemt, naar det har truffet i Ma-
ven . . . . Jeg fik kun Hovedet og Ryggen slaaet.. -
De, der bragte dig, sagde, det var Maven–– Da
jeg laa som død i Huset, saa jeg, hvordan de
V
.T“. i*.
å
i
t
m
é
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
