Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Bliv liggende, lille Ven! Lig ned! Ellers gaar
det Pinedød galt!
— Hvor er mit Tøj? — spurgte Munken og saa
mistænksomt paa Overlægen. — Hvorfor er jeg
blevet flyttet?
— Flyttet? Du er ikke flyttet, lille Ven. Dit Tøj
hænger i bedste Orden under Lagenet derhenne.
Munken saa beroliget, at en Stump af hans sorte
Kutte stak ud under Lagenet.
— Jeg skal nemlig sige Dem, Doktor, — for-
klarede han, — at jeg ikke kan lide ikke at have
mit Tøj ved Haanden, naar jeg nu snart staar op.
— Staar op?!
— Ja, hvad mener De, Doktor? — spurgte han
og saa skarpt og forskende paa Overlægen, som
om der i dennes Tone havde været noget paafal-
dende, han pludselig hængte sig ved. Og da Overr
lægen tav og rømmede sig et Par Gange, før han
fandt de rette Ord, vedblev Munken halvt med-
lidende:
— Sig De det bare, Doktor! Jeg er beredt for
den Sags Skyld. Men jeg maa vide det, forstaar
De. Jeg har lidt at ordne, hvis det skulde være ...
— Du maa ikke tale saa meget, Broder, sag-
de Doktoren undvigende og vilde rejse sig. Men
Munken strakte Armen ud og greb ham haardt
om Haandledet.
— Jeg forlanger, Doktor, at vide, hvorlænge
jeg endnu har tilbage . . . . hvis det forholder sig
saadan . . . . En Guds Tjener maa dø forberedt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
