Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Ja sandelig, kan du det, lille Bror ;. •. Jeg
ser til dig i Aften igen, — forsikrede Overlægen
og gik.
Da Sygeplejersken kom ind, bad Munken:
— Søster, læg mit Tøj her hen paa Stolen. Og
da han havde faaet det, søgte han med den ene
Haand i sin Pose og trak en lille Æske med
Skrivepapir og Blyanter frem. — Paa et Stykke
Papir skrev han:
„18 — 4 — 1880.“
Han lukkede Konvolutten omhyggeligt og skrev
uden paa:
— Søster, bring’dette Brev efter Adressen. Sig:
En døende Munk vil bede om Afbigt for haarde
Ord ved en Lejlighed for ikke længe siden ––
Og da det er den eneste Synd, jeg er mig be-
vidst . . . . Sig: det haster, at jeg ikke skal dø uden
Tilgivelse___Tak, Søster, og Gud være med dig.
Den Syge lukkede Øjnene, fordi hari syntes, at
alt gyngede og forskød sig. Væggene veg tilbage
og foldede sig sammen, saa Hjørnerne i Stuen
sprang frem som fældede Spær om hans Leje. De
sænkede og løftede sig, faldt ud og trak sig tilbage,
som vejedes Stødets Rækkevidde i usynlige Hæn-
der. Den Syge lagde forsigtigt sin Haand tilrette,
og i det Øjeblik Spærene paa en Gang faldt ud og
krydsedes lige over hans Bryst, saa Ild og Gnister
sprang fra Jernodderne, greb han med Haanden
om dem og holdt defn fast. De vred sig for at
komme løs, sled som lænkede Dyr, saa hele hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
