- Project Runeberg -  Erasmus Montanus /
19

(1884) [MARC] Author: Ludvig Holberg With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nemlig skolastikens aandløse filosofi, og rektoren ved
Bergens skole, den senere professor Søren Lintrup, der
var en ivrig tilhænger af disputationsvæsenet, lod
skolegutterne skrive afhandlinger og disputere om dem; han
tillagde endog sagen saa stor betydning, at han lod
prøver af disse skolegutfrembringelser trykke.

Holbergs udvikling førte ham imidlertid snart bort
fra denne usunde retning. Fra Kristiansand drog han jo til
England, og her, ved universitet i Oxford, fik han sit
videnskabelige præg, der senere fuldendtes og uddybedes
under hans første ophold i Paris. Baade i England og
Frankrige havde universitetsstudierne taget en sundere
retning. Især var dette tilfældet i England, der jo i
den første halvdel af det attende aarhundrede gik i
spidsen for det øvrige Europa paa de fleste videnskabelige
omraader. Historie, moral, retsvidenskab og
naturvidenskab var de fag, som dyrkedes med størst iver.
Istedetfor at mundhugges med anderledestænkende om
religiøse stridsspørgsmaal hævdede man fordragelighed
mod afvigende meninger, istedetfor at øve sig paa
spidsfindigheder og narrestreger søgte man at vinde aandeligt
udbytte af sine studier, istedetfor at kjøre sig fast i den
skolastiske filosofis opgjorte skema aabnede man
filosofien nye baner, istedetfor metafysiken traadte fysiken
(Newton), og undersøgelsen af erkjendelsens natur
afløste den formelle tænkelære (Locke).

Intet under derfor, at Holberg ved sin tilbagekomst
til det universitet, hvor han selv skulde virke, fandt
forholdene forældede og latterlige og snart kom paa kant
med hele den akademiske verden.

Allerede medens han havde plads paa Borchs collegium
en af de nysnævnte friboliger, tildrog han sig opmærksomhed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:21:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/emontanus/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free